Tilmeld RSS feed

Seneste nyheder

Temaer

Tilmeldte feeds

Søg:

i-Danmark.dk

Gaarsmand IT



rejseberetninger

Fiji - Yasawa Islands, part 1 af 2

Der er Fiji Gold og Fiji Bitter, og jeg kan mægtig godt lide dem begge. Lige nu har jeg drukket mig en lille bøhmand på uden det egentlig var planen. Den kom ligesom snigende.. Tror det er varmen. Et eller andet skal man jo lave, når man sådan er strandet lige midt i paradis. Der har ellers været helikopter ude med en mekaniker og  nye dele til motoren, men det hjalp vist ikke. Så nu venter vi på 7.time på der kommer en ny båd og reder os. Det er helt forfærdeligt at være strandet. Jeg sidder bogstaveligt talt lige midt i en krystal blå lagune på en veranda-restaurant. Store klipper eller bjerge passer godt på den isolerede strand, hvor sandet er lyst og silkefint, og vandet klart og næsten helt stille. Nogle af de strandede gæster udnytter situationen med noget snorkling i koralrevet, mens vi andre nyder lidt øl her på terassen.  Det er en af de gode men afslappende bøhmænd. Der hvor alkoholen og varmen næsten trykker blidt på huden, og man kan mærke sin puls i tindingen. Jeg plejer ikke at være den allerstørste Bob Marley-fan (manden er jo hippie) og specielt ikke, når jeg er ude at rejse, hvor Marley virkelig bliver sønderkneppet på repeat i alle hostels højttalere. Men lige nu køber jeg den, og nummeret Everything Is Gonna Be Allright (Three Little Birds), passer perfekt ind i barens små og ret  dårlige højttalere. Som han synger, så skal vi nok klare den her. Nu kan jeg ihvertfald sætte flueben ved at være strandet på en næsten øde ø.


Smugglers Cove:
Jeg vil tro at 90-95% af alle backpackers er røde. Ikke kun i huden pga solen, men også politisk. Og da vi jo alle ved at 90-95% af alle røde sover længe om morgenen, (de er jo arbejdsløse, på SU, eller bare ikke kommet over teenagesyndromet med 12 timers søvn i døgnet) så har jeg derfor Smugglers Cove fuldstændig for mig selv om morgenen. Der er kun lige receptionisten, der lister rundt og forsøger at vække dem, der skulle have været med på en eller anden tur med en bus, og stadig ligger og sover om morgenen.


Min sidste morgen på Smugglers Cove forsøgte jeg med noget løb ind til Nadi by. En tur der blev lidt hårdere end forventet. Jeg løb forkert, og blev indhentet af solen, der hævede sig i øst, på de sidste 6-7 km. Det hele virkede lidt surrealistisk, billedet af mig selv, kampsvede, prustende på Fiji med 5 gøende møgbeskidte vildhunde bidende i hælene, og Brd Bisp's Volsom Volvo i ørerne. Da jeg kom hjem var sovesalen stadig mørklagt med lugt af gnu og snorken fra de mange køjer. En afkøling i poolen og en gang cornflakes gjorde underværker.

 

Jeg håber jer hippier har lidt selvironi, så jeg ikke taber alle mine læsere på gulvet ;)

 

Yasawas:
Jeg fik booket min tur op gennem The Yasawa Islands, og blev om formiddagen hentet af Awesome Adventures busser, der kørte til havnen. Jeg havde fået af vide afgang var 07.50, men tjekkede lige efter 07.15 for en sikkerheds skyld, at jeg ikke havde hørt forkert på fifteen og fifty, og det kunne jeg takke mig selv for, ellers var bussen kørt uden mig.


Fra havnen snoede vores katamaran sig op gennem et vælg af tropiske øer, man kun troede eksisterede på postkort og i film. Frodige grønne klippeøer med hvide sandstrande og palmer hængende dovent ud over dem. Og så lige plantet et eller to resorts på dem. Steder jeg skulle bo de næste 10 dage. Hoppende fra ø til ø. Her er film som Castaway, The Blue Lagoon og Engelsk og Australske Robinson optaget.


Katamaranen kan ikke komme ind til øerne pga coralrev, så den stopper bare op ude i det klare blå vand, og så kommer små jetmotorer ud og henter og afleverer gæster fra resortene på øerne, og fra toppen af dækket kan man følge folks baksen med tasker og hoppen fra båd til båd.


Jeg selv skulle helt til endestationen, og havde sat mig i skyggen, for at beskytte den rødskoldede hud fra stranden på Smugglers. Turen skulle kun tage en 4 timer, men endte med at blive en hel del mere... Motoren gik ned, og der blev der fløjet nye dele ud til den med helikopter!! Vi ventede og ventede, bl.a med akrobatiske udspring fra øverste dæk, og da de ikke kunne fikse motoren blev vi sejlet ind til nærmeste strand/resort, hvor vi skulle vente til en hel ny katamaran kom ud, og kunne sejle os det sidste stykke. Amerikanerne var nok de eneste der brokkede sig. Det var da også vildt nederen at være strandet her på en vildt lækker lagune med fint hvidt sand og krystalklart vand og kolde øl.


Jeg gik faktisk hen og blev halvfuld her. Nåede en 5-6 Fiji Gold i den hidsige varme, og faldt i snak med Tonia og Rita fra Kristiansand, der også skulle på Coral View, samt en af de lokale. Han kom alligevel med ugens punchline, omkring deres berygtede fortid, efter jeg havde forklaret en masse om den Skandinaviske fortid. At vi engang var hedninge før spasser-missionærer fra mellemøsten kom og fyldte løgn på os. Det gjorde de også her på Fiji, sagde han, og jeg spurgte om de så også var Kristne nu. Uden at blinke eller smile svarede han: "No.. we ate them" Respekt!!! Det burde vi vikinger også have gjort.

 

Coral View:
Ååååh, Coral View! Kunne skrive et helt afsnit om det! Det venligste staff, der bød os velkommen i strandkanten med sang og Bula-dans. Coral View Resort ligger helt ud til vandet med vandet klaskende op mod væggen omkring den ovale restaurant. En Volleybane og en lang grøn have med hængekøjer og strandsenge. Al mad er inkluderet i prisen, og bliver fornemt serveret. Man dukker bare op i restauranten, når de slår til mad på den hule træstamme. Poolbord og bar i restauranen lagde dagsordnenen. Der var rigtig mange unge de første 2 dage, og det blev til nogle vildt sjove backpacker-fester. Efter aftensmaden var der nogle sociale lege, som brød isen forskellige steder. Jeg kunne lige forestille mig mine venner derhjemme har været til en Slayer-koncert, mens jeg selv dansede Bula Bula røvvrikker-dans til Lady Gaga, og krammerlegen, hvor jeg kom ind på en fornem 5.plads (naturligvis dybt skuffet, som den vinder jeg er!)


Legene gik over i drukspil, og alle fik snakket med alle, set plankton lyse i vandkanten, smidt Babyboy (en Australsk bette knægt, der havde drukket for meget) ud af restauranten, og Canadierne gik som altid i kødet på de blonde Svenskere. Der var liv ned af stranden den nat, for at sige det pænt..


Det var derfor også helt sørgmodigt, da næsten alle skulle videre næste dag til andre øer. Vi var mig, Viktor fra Norge og en Canadier tilbage vinkende fra restauranten til den bortsejlende båd, og da den var væk, gik Canadieren hen og hentede den første runde. Vi drak os fulde igen, og håbede på, at det nye hold af ankommende backpackere var lige så festlige. I frustration over fluerne, opfandt vi legen Bitch. 1 point pr. flue-kill. 3 point for at fange den i live, og 15 for at æde den. Den med lavest point var Bitchen, og skulle gøre hvad præsidenten bedte ham om. "Sæt dig derovre mens vi andre spiller pool, og kig den anden vej", "hjælp til i køkkenet, eller med at dække bord", "sæt dig derude i solen, på en stol, og hold din kæft" Til sidst tog det overhånd, og vi åd fluer som gale, for ikke at være den bitch, til de infødtes store underholdning.


Jeg var også på en bådtur ud til Den Blå Lagune, der har lagt scener til den berømte 80'er-film med Broke Shields, og derfor nu spinner guld på det. Jeg havde egentlig regnet med det ville være overrendt af turister, men det var kun mig, og Tonia/Rita der var der. Stranden var da også så fuldstændig ubeskrivelig som man kunne drømme om. Vi snorklede i koralrevet, og klatrede lidt i de dovne palmer.

 

Manta Ray island:
Airconitionen var nede, og alle kampsvedte nede i katamaranen sydover. Positivt var det dog at møde kendte ansigter fra Coral View på vejen, som de boardede efter at have været en dag på andre øer. Jeg skulle af ved Manta Ray Island, og 3 Norske trunter samt Kaley fra England (alle fra Coral View) var med samme planer, så det var rart nok ikke at være helt alene og forfra igen. mens viktor desværre skulle videre, helt til Australien.


Manta Ray Island Resort er et vildt lækkert sted, bogstavelig talt bygget på stranden under træerne, hvis lange grene bliver holdt oppe af stivere, for at lave et tag til at give skygge. Man skal dog op mellem træerne for at komme til sovesalen, der også er bygget på pæle. Eller altan-restauranten for den sags skyld, der ligger godt oppe på klippen med udsigt ud over lagunen og andre øer. Maden endnu bedre end sidst, serveret i flettede kurve og palmeblade.

 

Jeg fik mig en total ynglings-roomie i Amerikanske Hilary, som var imponeret over mit Rob Zombie badehåndklæde. Hun var til heavy og totalt opskure og forstyrret voldsfilm og splatter. Hun fik "A Serbian Film" fra min harddisc (hvis nogen har set den, vil de vide at så bliver det ikke vamlere) og jeg fik i retur "Bad Boy Bubba", som jeg skal have set på et tidspunkt.

 

Dagene gik med beachvolley og det at lave inegenting overhovedet. Dase den på stranden eller i en hængekøje med en bog. Der var dog et TV, hvor jeg var så heldig at se Wozniacki spille sig i 4.runde i Australian Open. Første aften var der bål i sandet, og et lidt overskruet drukspil. Nogle dykker-instruktører havde drukket tæt noget tid, da vi kom, og ville jo gerne se noget af alt det nyankommende kød, så reglerne var lagt derefter.  Ved denne fest sad også en Australsk dykker, jeg har dykket med i Ko Tao for 5 år siden!! Hvor lille er verden så ikk lige?

 

Patter:
Til al held, er der også nogle der soler sig med bare patter hernede, og da jeg jo interesserer mig enormt meget for den slags, så skal jeg jo typisk altid lige tilfældigvis forbi på stranden, der hvor de ligger. Når man så kommer tæt på, bliver man som regel skuffet, fordi man inde i sit umodne hoved altid forestiller sig, at når solcreme-indsnadret patter skinner så flot i solen, så må de da også være pæne i hovedet, og det er absolut ikke tilfældet. Det er mest Britter, der har det med at være topløse, og de ligner som regel noget der er løgn. Det er også ok, når de ligger på maven. Så skal man bare lige vente en times tid på der kommer en sky, så de skal rejse sig for at få tøj på, og det tager lige nøjagtig 3 til 4 sekunder. Som en Amerikaner engang sagde på Ios i Grækenland for 10 år siden. "Til at starte med så lurer man i smug, men efterhånden så glor man bare helt åbentlyst".. Alle kvinder er nemlig helt vilde med at man overglor deres patter.. Slut... nyt emne..

 

film set:
A Serbian Film (3 ud af 6)
De skrigende Halse (igen) (6 ud af 6)
Zombieland (igen) (6 ud af 6)
Everything Must Go (4 ud af 6)
Global Metal (5 ud af 6)
Cowboys and Aliens (4 ud af6)

 

Bøger læst:

Ekstremløberen (4 ud af 6)

 

Vise ord hørt min vej:
I'm not groin' up, just getting old.. -Jamie

...

Opdateret: 25. January. 2012

Fra: Travellog

Temaer: rejseberetninger

Forrige | Næste