Kina - Sidste dag i Kathmandu inden Pokhara

Foerst og fremmest TUSIND tak for alle jeres soede foedselsdagshilsner modtaget her paa min dagbogsside.......goer nu en saa glad herude i den store verden. :-)

Desvaerre var min dag ikke den bedste, da jeg igen-igen var syg. Denne gang var den vaerste af de 3, jeg var vaeret igennem. Foerst sent torsdag eftermiddag kunne jeg igen holde mad i mig. Til gengaeld har jeg saa laert at tage den fulde dosis medicin i stedet for at stoppe efter et par dage, som jeg gjorde sidst!

Naaede kun 2 dage i meditationscenteret hvilket var helt min egen beslutning og inden sygdommen blussede op. For det foerste var det en gentagelse af ashramen i Indien paa den maade, at der heller ikke her var varme paa vaerelset - og det havde jeg fint "overlevet", men det faktum, at maden ogsaa var som den vi fik i Indien, gjorde udfaldet. Jeg maa bare konstatere, at jeg ikke dur til at faa det samme mad hele tiden. Min krop staar simpelthen af, og jeg faar kvamlme og kan naesten ikke faa det ned. Og det er det samme hjemme - variation naar man er en madnyder, som jeg er. :-)

Saa allerede efter foerste dag, vidste jeg, at min indre rejse skulle foregaa paa en anden maade end Gitte - for hun valgte at blive, hvilket var helt ok med mig. Traengte ogsaa til at vaere lidt alene. Derudover havde meditationerne ikke givet det store, saa det blev endnu en bekraeftelse.

I gaar fik jeg fornemmelsen af, at sygdommen var lidt i samme stil som i Peru.....dog i meget mindre maalestok. At den skulle til for at rense ud og give slip. Dette blev bekraeftet i morges, da jeg mediterede - forventninger og diverse krav til mig selv ifm turen havde jeg givet slip paa, og nu maa der ske det, der skal ske resten af turen. Forunderligt hvor forskellige metoder, der skal til for at vi mennesker kan give slip - for mig handler det aabenbart om sygdom, i hvert fald naar det er meget dybe processer, jeg skal igennem.

Noget har de sidste dage betydet, for der sker en masse i min rysoejle. For de af jer der kender til kundalini energi, saa ved I, hvad jeg taler om.

Har besluttet, at jeg er faerdig med at vaere i ashrams/klostre/meditationscentre - det er ikke min vej paa denne tur. Jeg skal goere det samme som i Peru - bruge bjergene meget mere og saa ellers lade mig inspirere til det, der er det rigtige for mig. Gittes proces er en hel anden, og hun skal givet i endnu et center, naar vi kommer til Pokhara.

Vi rejser meget tidligt i morgen med bus mod Pokhara (6-7 timers tur). Vi moedte 3 danske kvinder i gaar (alle soeskende), der netop var kommet fra Pokhara, og de havde kun godt at sige. Der skulle vaere varmere, renere og mere stille end i Kathmandu.

Februar betragtes om begyndelsen paa foraaret her i Nepal, og det kan sandelig maerkes. Vejret bliver hele tiden varmere, og i dag gaar jeg rundt uden overtoej. Vi haaber derfor, vi kan vaere heldige at faa luftet vores kortaermede bluser, naar vi kommer til Pokhara.

Generelt set er Gitte og jeg ved at vaere en smule rejsetraette - det er lang tid at vaere vaek hjemmefra - og her halvvejs er det typisk at faa en lille nedtur. Jeg glaeder mig virkelig til at komme hjem, og i gaar gik min hjerne helt amok med alt det, den savnede at spise (hjemmelavet burger, gulerodssalat, salat i det hele taget, at kunne drikke vand fra hanen etc., etc.), saa paa mange maader savner jeg DK. :-)

For at gore denne overgangsproces nemmere har jeg delt resten af rejsen op i sektioner og fokuserer derfor kun paa en sektion ad gangen. Og lige nu er der kun 16 dage tilbage, foer vi rejser fra Nepal. :-)

Naa, det var vist det, jeg kunne finde paa at berette om, inden turen til Pokhara.

Og saa en kommentar til min kaere soes:

Hvor er jeg ked af at hoere, at det var en af dine venner, der doede i havnen. Forunderligt nok var jeg lige noejagtig den dag, det skete, inde paa en netavis, hvor det stod, og jeg fik helt kuldegysninger over det. Det er meningsloest, naar livet tager saadan en drejning, og det lyder som om I, der kendte ham, virkelig har mistet en kaer ven. Sender dig en masse kaerlige tanker og stoettende energi, soes. Husk jeg elsker dig og altid er der for dig, naar du har brug for det (selv om det er lidt svaert lige nu).

Maa ogsaa lige rette din tolkning paa det, der skete mellem Gitte og jeg - det var faktisk den anden vej omkring. Mig der var loesningsorienteret og hende der havde meget lidt overskud. :-)

Hils drengene mange gange fra mig......glaeder mig til at vise billeder og fortaelle. :-)

Kys og kaerlighed fra soes/moster
...

Link: http://www.travelmarket.dk/travellog/gitteloeve/nepal/Kina/...

Opdateret: 5. February. 2012

Fra: Travellog

Temaer: rejseberetninger