Tilmeld RSS feed

Seneste nyheder

Temaer

Tilmeldte feeds

Søg:

i-Danmark.dk

Gaarsmand IT



rejseberetninger

Filippinene - Cebu

Så er vi ved at falde til i Cebu City.

Vi ved efterhånden, hvor vi kan finde mad, handle ind og hvor vi kan få lov atligge ved en pool, hvilket er meget rart engang imellem. Cebu huser 3 millioner mennesker, rigtig mange hjemløse hunde, katte, rotter, mus, karkelakker, myg og andet godt. Alle sammen i en by, hvor luften er varm fugtig og fyldt med smog og alverdens dufte af mad, skrald, bål.. You name it... Så det sansemotoriske apparat bliver i den grad stimuleret på en tur rundt i kvarteret til fods, og man kan derfor godt have brug for at komme lidt uden for byen, slappe af ved standen og nyde den friske havluft.

Detvar lige præcis planen for idag. Vi planlægger fredag aften sammen med huset pt 4 andre beboere at tage til Mactan og finde en strand, så vi kan bade og få lidt sol på de blege dansker-ben. Mactan er øen, som ligger ud for Cebu City, hvilket vil sige, at det kræver en køretur på små 18 km, for at nå ud til stranden. Det er ikke umiddelbart noget problem, vi skal jo lære at bruge de lokale "busser", så vi begiver os ned til SM Mall for at finde sådan en.

Og ja, så lyser det jo nok lagt væk, når vi kommer gående en gruppe på 6, kridhvide naive nytilkomne og det varer da heller ikke længe før samtlige buschauffører bliver enige om, at det ikke kan gøres billigere end 1000 pesos, fordi de egentligt kun kører til Lapu-lapu, men på denne måde kører de os heltned til stranden. Selvom vi måske har lidt på fornemmelsen at vi er udsat for et komplot, bliver vi enige om at vi bare gerne vil afsted, og siger ja tak. Manden sætter os af ved White Sands Resort, han får penge, vi får strand, pool og god mad, og alle er glade :)

Så kommer det sjove. Kasper og jeg er klar til at tage hjem lidt før de andre, så vi bliver enige om at gå op i receptionen og høre om de kan bestille en taxi til os, og spørger hvad det ca vil koste at komme hjem (Vi forventer jo noget over 1000 pesos). Den flinke receptionist fortæller os, at det vil koste ca 300 pesos. Såfalder tiøren ligesom.

Men men men ikke nok med det! Vi stiger ind i taxien, han bekræfter, at det kosterca 280 til SM Mall, vi siger fint og er klar til at køre tror vi.... Han kører lige uden for resortet, parkerer bilen og begynder at vrøvle en masse om, at han lægger ekstra 50 pesos oven i det som taxameteret viser når vi kommer frem, først fordi at han har parkeret foran hotellet, så fordi benzinen er for dyr. Han er i hvert fald ude i noge vilde søforklaringer, og jeg kan godt fornemme at vi bliver forsøgt snydt endnu en gang. Og så bliver mor her sgu vred!.. Jeg gider ikke snydes to gange på en dag. Så meget besemt får han at vide, at han kan køre os til SM Mall for det som taxameteret viser eller også stiger vi ud og så kan han finde en anden kunde. Uden et eneste ord (det skal siges at taxa-chauffører hernede er meget snaksagelige) kører han os til SM Mall, hvor vi betaler det som taxameteret viser, og han får meget dårlige drikkepenge. HA!

Sådagen blev alligevel reddet. Nu er der lige kommet 6 nye på Grillen, som jegvil ind og hilse på.

Hadet godt...! Knus

 

...

Opdateret: 28. January. 2012

Fra: Travellog

Temaer: rejseberetninger

Forrige | Næste