Indien - Kochi/Kochin/Cochi/Cochin

Kochi/Kochin/Cochi/Cochin

Kaert barn har mange navne, men maerkeligt at de ikke bare kan blive enige med sig selv om hvad det skal hedde.

Flyturen fra Dubai til Kochin var paa cirka 4 timer, saa det var ikke meget hvile vi fik.

Straks da flyet slog doeren op blev vi ramt af den sydindiske fugtige varme og den har vi vaeret ramt af lige siden. Det gik rimelig smertefrit at komme igennem tolden, han undrede sig dog meget over landet Danmark, tror ikke der er mange danskere der ankommer her, men han jog os ret hurtigt videre med inder tegnet for ja, som er at hoppe hovedet fra side til side, lidt ligesom vi ville sige maaske. Dette tegn betyder baade ja, maaske og nej alt efter hvad spoergsmaalet er, det er mere en bekraeftigelse, hvis man f.eks. spoerger "er det her toget til margao?" Saa laver en inder hoppehoved for at bekraefte. kan ses her http://www.youtube.com/watch?v=tRwzcnOdNFc Saa blev i saa kloge.

Efter lidt besvaer fik vi prajet en taxa mand som kunne tage os til Fort Kochin som er en lille oe hvor de fleste rejsende bor, der var cirka 45 km derud. Julie formaaede selvfoelig at falde i soevn paa trods af larm og varme.

Indiske traffik regler er at hvis der er plads saa gaar den, vejens antal baner defineres altsaa ikke af striberne men mere hvor mange koeretoejer der kan vaere, derudover er der ikke nogen der aendrer deres hastighed, saa hvis dem foran koerer langsommere saa man jo overhale og det goer de hele tiden. Inden man overhaler saa dytter man, det staar rent faktisk bag paa nogen biler at man skal?, for lige at sige her kommer jeg, naar ham man skal overhale saa dytter igen saa ved man han giver plads, mens man saa overhaler saa dytter de modkoerende og naar man saa har overhalet saa dytter man lige som tak. Med andre ord, konstant horn. 

Koereturen gennem den lille bitte indiske by paa 1.34 million var meget sjov da der konstant er noget at kigge paa, paa denne tur naade vi ogsaa 3 gange at komme taettere paa sammenstoed end Jeppe har vaeret i de snart 12 aar han har koert bil, saa det er spaendene. 

Efter lidt leden fandt vi frem til backpackers holiday Kochin Guest House som vi havde booket hjemmefra og vi var lidt tidligt paa den saa vi gik ud og fik noget mad og vendte hjem til en middagslur. Dette guest house, var som mange i Indien en del af familiens eget hjem og her var 7 vaerelser, hvis der var fuldt booket op, saa sov bestyrer Bobbi bare paa taget. Stedet var okay og rimelig rent efter indisk standard, hvilket i Danmark ville betyde oejeblikkelig lukning. 

De foerste par dage gik bare med at kigge os lidt omkring og tage til hovedoen ernakulam hvor der var endnu mere larmende. Faergeturen derover to 20 minutter og kostede 2.5 rupees (100 rupees er 11.5 krone)

Tredjedagen havde vi booket en tur lidt sydligere i appelay, hvor vi sejlede et par timer med houseboat og saa nogen smaa oer, hvorpaa den ene boede der kun en enkelt mand. Mange af dem var beboet og havde baade vand, el og internet men ingen indkoeb og skoler, det maatte de sejle for. Vi saa desuden hvordan man tappede palme toddy og smagte vanvittig gode ferskvandsmuslinger. Efter husbaaden og afsked med lettere irriterende guide roeg vi i smaa kanoer og sejlede rundt paa "vejene" i omraadet.

Dagen efter sejltur stod den paa koeretur til munnar hvor vi ogsaa skulle tilbringe natten. Vi startede ud med at se elefant badning og derefter en krydderi have hvor man kunne blive helbredt for alt tilsyneladende. Slangebid, diabetes, hovedpine, soevnloeshed, pest og kloeem i roeven, you name it, they had it. Til sidst blev vi indlogeret oppe i bjergene i tedistriktet med den bedste udsigt vi nogensinde har oplevet. En dejlig og ikke mindst koeligere nattesoevn senere stod den paa temuseum og en eller anden smuk soe, der dog som alt andet i indien var paent oedelagt af alt det skrald der er alle steder.

Tilbage i Fort Kochin fik vi held til at booke en togtur paa 13 timer til goa som gik igang dagen efter klokken 12.55. Hele togsituationen i Indien er paent sjov, bookningen af billetter foregaar ved at den der maser mest faar foerst. En koe ved en billetluge er altsaa mere en halvcirkel hvor folk raekker armene frem for at komme til. Derefter ankommer toget som tit er op imod en halv kilometer lange!!!. De holder i tyve minutter men folk maser alligvel frem inden det holder stille og slaeber alt muligt med. Vi moedte en englaender som havde siddet ved siden af et trae paa en togtur. 

Lang togtur senere, hvor vi dog heldigvis havde tre saeder fremfor to, var vi godt traette da vi ankom lidt i to om natten til margao stationen i Goa.

To be continued

tak for hilsnerne, gerne flere af dem. Vi er paa skype onsdag d 22 fra klokken cirka 16 dansk tid hvis nogen vil sludre.

2xjm

...

Link: http://www.travelmarket.dk/travellog/2xjm/foraar2012/Indien...

Opdateret: 21. February. 2012

Fra: Travellog

Temaer: rejseberetninger