New Zealand - 5. februar - Fox Glacier til Okarito: 52 km

En stille og rolig søndagstur ..

Da først to og et halvt stejlt bjerg med en masse hårnålesving var blevet besejret, så var resten af turen rolig og behagelig.

Jeg startede fra Fox Glacier kl. 9 i dejligt solskin, og solen skinnede stadig da jeg var fremme i Okarito kl. 13.

Undervejs passerede jeg Franz Josef Glacier, hvorfra jeg havde udsyn til Mount Cook. I byen fik jeg min formiddagskaffe med en styrkende mud cake (chokoladekage).

Ellers er der ikke meget at berette fra cykelturen ud over at der var nogle køer på engen og en ged jeg talte med.

Okarito var det eneste sted hvor jeg ikke have fået booket overnatning på forhånd. Da jeg kom til denne by, så skiltede det stedlige vandrehjem med at der var ledige pladser. Men det skulle vise sig at dette ikke var tilfældet.

En fra vandrehjemmet havde dog kendskab til en mulighed for privat overnatning. Og det viste sig at der var ledigt der. Hos en enlig dame ved navn Joan, der dog også har en stor legesyg puddelhund.

Okarito virker for mig lidt som en spøgelsesby, hvis største attraktion i dag er en lagune, hvor man fra kajak kan udforske op til 70 fuglearter.

Okarito opstod som følge af mulighederne for guldudvinding og havde for 125 år siden, hvor den var en blomstrende havneby, 31 hoteller og 3 banker. Donovans store skulle efter sigende være den næst ældste bygning på vestkysten.

I dag er den eneste "forretning" i byen en kajakudlejning, hvor man også kan købe bådture til lagunen og kaffe. Så det er godt at jeg har medbragt et par dåser tun, noget rugbrød samt bananer og æbler. For der er heller ingen restauranter.

Men her er dejligt stille og roligt, bortset fra havets brusen og cikadernes spillen.

Fra Joans terasse, hvor jeg nu sidder og skriver dette, har jeg en vidunderlig udsigt.

Jeg er lige vendt tilbage fra en ret vidunderlig aftentur, der startede ved stranden, fortsatte gennem byen og blev afsluttet med to timer i en nærliggende skov i bakket terræn.

Ved stranden var der godt gang i bølgerne denne aften, og i byen stødte jeg på en træfigur der lignede et dansende par.

Men det bedste ved denne aften var turen i skoven, hvor det var oplyst at der skulle leve en masse kiwi-fugle. Jeg fik dog ikke nogle kiwier at se her, idet de kun kommer frem om natten. Men en enkelt ugle hilste på mig. Turen i skoven var i øvrigt ledsaget af en række lyde og dufte fra livet der, og det er fascinerende at se alle de forskellige planter og træer der er.

Jeg vil afslutte denne dags beretning med at takke for alle de venlige indlæg i gæstebogen. Det er rart at videat der er nogen der læser mine beretninger. Nogle gange kan de måske virke lidt ensformige.

...

Link: http://www.travelmarket.dk/travellog/erbian/cykeltur_paa_ne...

Opdateret: 5. February. 2012

Fra: Travellog

Temaer: rejseberetninger