USA - Sidste dag i Galveston

Besøgte stater: Texas

 

Kørte kilometer: 341

 

Oplevet: En kold og blæsende morgen, Galveston Downtown, Offshore drilling rig museum, de afslutende parader til Mardi Gras, motorvej direkte gennem Houston Downtown, et langt sejt stræk.

 

Jeg bliver vækket omkring kl.6.30, da de er i gang med at rengøre gaden fra i går. Tre fejemaskiner køre ude på gaden, helt op af mit soveværelsesvindue, mens folk går inde på fortovet med løvsuger for at puste alt der ligger under bilerne ud på vejen. Det sker alt sammen lige ude foran og under mit soveværelse. Bagefter kommer skraldebilerne forbi og tømmer skraldespande, for sådan en har jeg naturligvis parkeret lige ved siden af, så jeg ikke skulle gå langt med mit skrald. Det er temmelig koldt i dag, og da computeren løb tør for strøm midt i min beretning i går, står jeg op for at tænde for generatoren, så jeg både kan tænde for varmeblæseren og lade computeren op. Så ind under den varme dyne igen, da de 8 grader jeg har indenfor er for køligt for mig til at stå op. Jeg får lavet min beretning færdig og tjekket lidt nyheder, da de i går fortalte man havde fundet Whitney Houston død på et hotelværelse i forbindelse med en før Grammy fest i Beverly Hills. Jeg nyder at ligger under dynen, da jeg kan høre det blæser godt i dag, og da jeg kigger ud af vinduet, kan jeg også se på bølgerne ude foran hoveddøren, at de er mere voldsomme end jeg endnu har oplevet. Kl. 9 er jeg i gang med at spise morgenmad og tager opvasken fra weekenden. Jeg har computeren tændt i mens, så jeg kan ligge et par filmklip op fra paraden i går. Jeg får også lavet en mail til min kæreste, så de sidste detaljer omkring vores Miami tur kan komme på plads. Jeg har nemlig planer om at tage hjem kort efter, så nu skal jeg have styr på hvor og hvordan jeg får solgt bussen. Jeg har også en ivrig forsikringsmand der konstant ringer og skriver til mig, vedr. de penge han åbenbart er meget interesseret i at komme af med. Så rydder jeg lidt op, og planen er at køre til San Antonio i dag, da det er sidste dag med Mardi Gras her i byen. Først næste weekend, begynder det hele igen. Jeg går en tur med Yucca, som bliver en rigtig kold tur. Der er kun omkring 10 grader og en meget kold vind der gør det mindre spændende at være ude. Det er også overskyet, så ingen sol min sidste dag ved den Mexicanske Golf. Nede i Downtown har de et Off shore museum, på en gammel boreplatform, som jeg synes kunne være interessant. Jeg overvejer lidt at tage cyklen, men den er flad igen. Jeg overvejer snart bare at stille den, for det kan ikke svare sig at købe en ny slange, og jeg har åbenbart ikke held med at lappe den gamle. Jeg kører i stedet derned med RV?en, og vil så finde en sidegade nær visitor centeret hvor jeg kan parkere gratis, hvis altså der er plads. Det er ikke noget problem i dag og byen virker lige her meget tom. Jeg smutter gennem den gamle bydel, og når lige at få slutningen af dagens første parade med, der er med børn. De har også balkoner lidt i stil med New Orleans på nogle af bygningerne, og på en er der en lille balcony party i gang, hvor de står og kaster perlekæder ud til folk. Der er også en masse madboder rundt omkring i gaderne, men der er godt tømt for mennesker i dag. Her i gaderne der har rigtig mange ældre etageejendomme i stil med København, mærker jeg ikke meget til vinden, men så snart jeg kommer ud til kajen, bliver det igen rigtig koldt og blæsende. Jeg smutter lige omkring et gammelt træskib fra 1877 der ligger herned, inden jeg kommer over til olieboreplatformen. Den er nu indrettet til undervisning og museum. I alt tre etager, med udstilling omkring livet på en platform og især hvordan man finder frem til steder med olie under vandet. Udenfor er der alt udstyret som bruges i forbindelse med boring, inkl. bor, rørledninger osv. Det siger mig ikke helt så meget, så jeg trisser bare rundt og kigger. Da jeg kommer ud, kan jeg se at weekendens sidste parade er ved at være overstået, så jeg oplever kun to næsten afsluttede parader. Børnene i paraden er meget ihærdige med at smide perlekæder ud til folk, så jeg tager også imod lidt i dag, mest for at være venlig, da jeg ikke rigtig gider i dag. Det bliver også kun til 9 slags i dag, men jeg kunne have fået mange flere, hvis bare jeg gad bukke mig efter dem. På museet var der en lille udstilling om mad ombord på en platform, som jeg blev rigtig sulten af at se, så jeg vil ned og finde en bod med noget godt mad. De mere lokale specialiteter er allerede lukket for i dag, så det bliver bare en stor pandekage med stegt kylling og grøntsager. Den spiser jeg på vej tilbage, hvor jeg overvejer at tage Yucca med en tur tilbage. Men der sker ikke rigtigt mere og folk har vist også fået hvad de skal af Mardi Gras. Rigtig mange render rundt med så mange perlekæder om halsen, at jeg tror en kiropraktor vil komme på overarbejde i næste uge. Og det er alle typer der har kæder på. Alt fra bad boy typer, familier, naturligvis børn, ældre og unge mennesker. På sådan en weekend må der bare ryge rigtig mange kæder ud til folk, jeg tør slet ikke tænke på hvor mange, og hvad det ikke koster. Da jeg er tilbage, får Yucca bare en kort luftetur, inden jeg sætter kursen mod San Antonio. Klokken er 17, så jeg når nok ikke helt derind i dag. Jeg ved bare, at der snart er på tide at få fyldt vand på, og komme af med det brugte igen. Jeg tror jeg måske lige har til et enkelt bad i morgen hvis jeg er heldig. Jeg sætter kursen mod San Antonio, som fører helt ind gennem Houston. Og når jeg siger helt ind, så er det helt ind, for motorvejen går helt forbi nogle af de yderste skyskrabere i Downtown Houston, 5 baner i hver retning. Jeg er jo mere vant til, at man forsøger at ligger de store motorveje uden om byerne, så de genere mindst muligt og hurtigst muligt kan komme uden om byerne. Det sker så ikke her i Houston. I USA gælder det vist mest om at gøre det så komfortabelt for bilisterne som muligt. Kort efter da jeg drejer fra af interstate 10 til San Antonio kommer jeg til det vildeste motorvejskryds jeg endnu har oplevet hvor interstate 610 krydser. Det overgår selv de voldsomme jeg så omkring Dallas. Her er der 7-8 broer der går over og under hinanden. Jeg får ikke taget nogen billeder, da det både regner kraftigt, og jeg mere skal koncentrere mig om at komme i de rigtige vognbaner i den meget tætte trafik, med omkring 100 km/t. Da jeg helt har forladt Houston og dens forstæder bliver motorvejen suveræn. Det er helt mørk og glat asfalt helt uden huller eller bump, næsten som en helt ny belægning. Ikke nok med det, så er det også holdt om med at regne så det er bare en fornøjelse at køre her. Det er kun kulden jeg skal slås med, og da jeg er ude og tanke, bliver det rigtig koldt. Der er kun 10 grader og en kold vind, så jeg fryser i min T-shirt, men der skal jo benzin på dyret. Kort inden, kommer jeg forbi en RV forhandler, hvor jeg lige holder ind for at se om han skulle have en tank til mit beskidte vand. Han har hele to huller. Der er sat hængelås på dem begge, men den ene er ikke låst så jeg kan endelig kommer af med mit toilet og badevand. Jeg får også fyldt en frisk forsyning vand på, så nu er jeg klar til mindst en uges tid, før jeg igen får samme problemer. Efter et par timer, holder jeg ind på en rasteplads for at få lidt at spise. Jeg har stadig omkring 2 timer til San Antonio og klokken er over 23 da jeg er færdig med at spise. Der er 71 miles eller omkring halvanden time til næste rasteplads som er mit mål, men lige nu har jeg mest af alt lyst til bare at stoppe her for i nat, og så køre resten af turen i morgen. Jeg ved bare, at jeg vil få mere ud af dagen, hvis jeg vågner tættere på mit mål i morgen. Jeg lufter Yucca, så der er klaret, og jeg bare kan gå i seng så snart jeg er ankommet. Så efter lidt tid tager jeg mig sammen for at komme videre. Nu er det bare at sidde og tælle milene ned, for meget andet sker der ikke her på motorvejen. Der er næsten heller ingen trafik, så det eneste jeg kæmper lidt med, er min træthed. Kl. 0.58 ankommer jeg på rastepladsen. Den er helt fyldt med lastbiler, så jeg bliver nød til at parkere på bus parkeringen. Den rasteplads jeg forlod for noget siden, var også fyldt helt op, så jeg vidste godt, at det var lidt af en chance jeg tog. Nu ruller jeg bare mine gardiner ned, og ligger mig til at sove med det samme. Det har været en rigtig lang dag hvor jeg blev vækket kl. 6.30 og nu først er i seng kl. 1.

...

Link: http://www.travelmarket.dk/travellog/usa2011/usaturen/USA/s...

Opdateret: 21. February. 2012

Fra: Travellog

Temaer: rejseberetninger